Hvad kan en fødselshjælper gøre for dig?

  • Under graviditeten

    Gennem graviditeten guider fødselshjælperen dig og evt. din partner, så I kan føle jer trygge. Sammen lægger I en plan og snakker dine ønsker til fødslen igennem på forhånd, så du kan koncentrere dig om at få fysisk og psykisk overskud og glæde i din graviditet.

  • Fødslen

    Lige op til din termin er du i jævnlig kontakt med din fødselshjælper, der beroliger, hepper og står til rådighed for spørgsmål. Når fødslen går igang, bliver fødselshjælperen hos dig hele vejen, til dit barn er født. Du har en person ved din side, når du tager dine personlige valg i forhold til f.eks. smertelindring, fødestillinger og amning.

  • Hverdagen med en nyfødt

    I dagene efter din fødsel følger din fødselshjælper op på, hvordan du og dit barn har det. Fødselshjælperen kan også guide dig igang med amningen og rådgive dig om gode vaner, så du langsomt og trygt kan lande i din nye, spændende rolle som forælder.

Du er ikke den eneste, der har brug for mere hjælp og støtte, end vores sundhedssystem tilbyder lige nu.

Du er heller ikke den eneste, der ikke har råd til at købe dig til den omsorg, som du har krav på.

 Inden du søger: Hvem, hvornår, hvordan

Flere spørgsmål? Skriv til os på info@foedselshjaelpen.dk

“Fødsler handler ikke kun om at producere babyer. Fødsler handler om at skabe mødre - stærke, kompetente, handlekraftige mødre, som stoler på sig selv og kender deres indre styrke.”

— Barbara Katz Rothman, PhD